Nu går det pludselig stærkt.
Mindst to efterforskere hos Østjyllands Politi er i gang med at skaffe al materialet i sagen om Pernille. De beder om rapporten fra retsmediciner Howard Adelman og ditto fra professor Jørn Simonsen. De vil have Pernilles mobiltelefon og hendes harddisk. Det forlyder også, at folk skal genafhøres.
Jeg oplever for første gang i denne sag en snert af optimisme. Altså ikke hos politiet, men hos mig selv. Måske vil efterforskerne virkelig forsøge at trænge til bunds i mysteriet denne gang? Det siger de. Vi bliver nødt til at tro på dem.
I de fire et halvt år, der er gået siden Pernille døde, er en masse små detaljer dukket op under familiens egen efterforskning. For eksempel stod der en åben flaske cola på køkkenbordet, da Pernilles forældre kom hjem den aften. Halvdelen var drukket. Af en eller anden grund valgte de at gemme flasken i en plasticpose med en stram knude for oven. Jeg ved det, for jeg har set posen. Hvis der findes dna fra andre end Pernille på den flaske, kan vi placere en anden person på findestedet.
Der er også mysteriet med de mørke fibre på Pernilles krop. Det kan nærmest kun være gerningsmanden, der ved, hvordan de er havnet der.
Afhørte, der fortæller to meget forskellige versioner af aftenens forløb, bør spørges igen og måske endda gøre rede for deres egen færden. Opkaldslister bør gennemgås, hvis de stadig kan trækkes så mange år efter. Ikke kun Pernilles, men andre, der måske kunne vide noget, uden at have lyst til at fortælle det. Hvem har ringet til hvem?
Der er også nogle andre detaljer, som efterforskerne skal vide. Detaljer, der aldrig er blevet offentliggjort.
Nu drejer det sig om, at politiet skal have ALT at vide, så det har mulighed for at gøre sit arbejde.
Alle, der ligger inde med viden, bør stå frem og aflevere. Det vil jeg gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar