Fem år siden Pernille døde

I dag er det præcis fem år siden, Pernille Oldenborg Lind døde. Det er fem år siden hendes mor og far første gang sagde, at deres datters død ikke kunne være et selvmord og bad politiet efterforske sagen. Og hvad er der sket siden?

Jeg er i dag blevet ringet op af efterforsker Maibritt Bornhøft Højrup fra Østjyllands Politi. Det vender jeg tilbage til.

Sysshhhhh ...

Politiet meddelte kort efter dødsfaldet i 2006, at sagen var lukket som et selvmord. Begrundelse: Pernille havde sagt til sine veninder, at hun ikke ville leve mere.

Forældrene klagede til statsadvokat Elsemette Cassøe. Hun sagde, at politiet havde helt ret. Pernille havde jo sagt til sine veninder, at hun ikke ville leve mere.
Sagen var lukket.

Politiet åbnede den kortvarigt i 2008 for at undersøge et skrab fra Pernilles negle, der blev lavet i forbindelse med obduktionen. Det skete, fordi Peter Skaarup, der er formand for Retsudvalget, begyndte at rynke brynene over ”efterforskningen”.
Resultatet viste, at Pernille ikke havde noget som helt under neglene. Heller ikke sin egen hud selvom obduktionsrapporten beskrev mærkerne på halsen som ”neglemærker, der kunne være påført af personen selv, da hun strammede lagnet”.

Sagen var lukket. Igen.

Indtil februar i år. Så skrev BT om sagen, og Peter Skaarup var endnu mere sur denne gang.

Pernilles død skulle så pludselig undersøges. En undersøgelse som alle hilste velkommen.

Men nu er der gået fire måneder, og så blev jeg ringet op i dag.

Maibritt Bornhøft Højrup præsenterer sig. Hun siger:

”Jeg er i gang med at læse din bog om Pernille”.

Selvfølgelig bliver jeg enormt smigret. Tænk, at en rigtig politikvinde gider læse min bog.

Så oplyser hun, at hun kan læse, at Pernilles familie fik udskrifter af Pernilles mobiltelefon-lister.
”Dem har vi ikke,” siger hun.
Oplysningen står i bogen på side 108, så jeg glæder mig over, at hun næsten er nået halvvejs.
”Dem vil vi gerne ha’”.

Jeg lover at scanne udskrifterne og sende dem til hende. Men så bliver jeg lidt deprimeret. Hvorfor er det først nu, at politiet opdager, at udskriftlisterne findes? Hvad har de brugt de fire en halv måned til? Hvorfor læser de ikke bogen noget før, så de ved, hvad jeg har samlet af materiale i forening med familien?

I dag er det fem år siden Pernille Oldenborg Lind døde. Men sandheden om hvordan og hvorfor kender vi stadig ikke. Jeg håber alt, hvad jeg kan, at politiet gør et seriøst stykke arbejde for at finde svaret.

Det kan bare godt være svært at tro på, når man får en opringning som den i dag.