Rundstyk! Det var ikke med vanilje

Det er sket for en sjælden gangs skyld: Politiklagenævnet har kritiseret politiets opførsel. Det handler om episoden op til anholdelsen af 74-årige Johannes Møllehave sidste år, da forfatteren blev placeret liggende på fortovet

For små 11 måneder siden ankom to betjente til Hotel d'Angleterre for at få en bedugget Johanne Møllehave til at dæmpe sig. Det endte med, at forfatteren havnede på jorden med en politimand ovenpå sig, og en efterfølgende tur på skadestuen viste, at Møllehave havde fået et slag i ryggen.

I dag siger Politiklagenævnet, at anholdelsen var for voldsom, og nævnet udtaler kritik. Det er meget sjældent, at politiklagenævnet kritiserer politiets opførsel, så på den måde er det en god dag. Fra myndigheden selv er der ingen kommentarer. Ikke et lille: Rundstyk! Det var ikke med vanilje. I stedet siger man, at man overvejer, om man vil klage over afgørelsen.

Jeg er fuld af forundring over, hvorfor det er så svært at erkende, at man er gået over stregen. Hvorfor er det så svært at indrømme sine fejl indenfor politiet? Hvad er det værste, der kan ske?

Andre faggrupper har utilsigtede hændelser og evalueringer af fejlslagne forløb for at blive bedre. Politiet har statsadvokaten og behøver ellers ikke at undskyld for nogen. Der skal ikke den store studentereksamen til for at regne ud, at en politimyndighed kun kan fungere så længe folk respekterer de beføjelser, myndigheden har. Når tilliden forsvinder, har hele vores samfund et stort problem.
Opfordringen herfra er stadig klar: Prøv engang imellem at erkende egne fejl og sig: Undskyld! Det var ikke med vilje.
Det er sådan, man får respekt. Ikke ved at gemme sig.