Og hvad er det sket siden?
Tja.
Jeg er for eksempel ikke blevet afhørt, selvom jeg har gravet og beskæftiget mig med sagen gennem mere end tre år. Jeg blev ringet op og meget bestemt bedt om at aflevere alt mit researchmateriale på politigården.
Jo, jeg forsøgte så at sende det elektronisk, jeg vil jo gerne hjælpe med at opklare en forbrydelse.
Men så vendte politifolkene tilbage og oplyste, at de ikke kunne modtage vedhæftede filer. Heller ikke bare helt almindelige word-filer. Jeg skulle i stedet sende det hele til en g-mail-adresse, som en af betjentene havde oprettet på google.
Jeg skal undlade at sige de ting højt, jeg tænker omkring politiets tekniske muligheder. Det er jo politikernes skyld.
Tilbage til Pernille Oldenborg Linds dødsfald.
Jeg blev kontaktet af en dame, der havde læst bogen om Pernille, og hun ville meget gerne høre, hvordan det gik med sagen. Jeg oplyste, hvad jeg vidste, nemlig, at der vist ikke skete så meget.
Damen hed Gerda Thykjær. Og hun blev så vred, at hun skrev et brev til Retsudvalget, hvor hun bad om en forklaring.
Gå eventuelt ind og læs Gerda Thykjærs indlæg her: http://ungdomsparlament.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20111/almdel/reu/bilag/241/index.htm
I dag har den vedholdende kvinde skrevet til Retsudvalget igen. Denne gang er det stilet til sekretæren, Hanne Schmidt. Thykjær har skrevet:
"Jeg stillede et meget klart og entydigt spørgsmål til jer den 31. januar.
Mit spørgsmål var helt enkelt HVAD ER DER SKET i Pernille-sagen efter at denne blev genåbnet for snart et år siden???
Jeg håber, at i enten snart vil svare mig eller fortælle mig, hvem jeg skal stille mit spørgsmål til, hvis i ikke er den rette instans???"
Jeg er fuld af beundring for denne kvinde. Hun kender ikke Pernilles mor, hun kender ikke mig, hun er bare indigneret over denne åbentlyse ligegyldighed fra myndighedens side.
Jeg forstår godt, at hun reagerer sådan. Det er svært at lade være med at stille sig selv spørgsmålet: Holder de os for nar?

Uden kvinder som dig og Gerda Thykjær var verden et meget mere korrupt sted!
SvarSletOg hvor er sagen så nu? Har selv lige læst bogen om Pernille-sagen, og jeg er mildest talt rystet. Bliver sagen afsluttet? Eller?
SvarSlet