Det gode retssystem med retfærdighed for alle

I Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Eller sandsynliggjort. Vores domstole dømmer helt efter reglerne på indicier, så når der bare er nok af den slags, så er det sandsynliggjort, man er skyldig. Men hvad nu hvis der aldrig blev efterforsket bredt og objektivt, så man overså noget? Hvad nu hvis man aldrig efterprøvede den sigtedes forklaring, men stemplede den som løgn og opspind helt fra begyndelsen? Kan det så være den forkerte mand, der sidder i fængsel for den væreste af alle forbrydelser?

Dømte har efter Retsplejelovens §729 d ret til at se de objektive efterforskningsfund, de blev dømt på. Det vil sige, at en dømt selvfølgelig ikke må se vidners forklaringer til politiet eller få oplyst eventuelle nye adresser, så man kan opsøge vedkommende eller få andre til at gøre det.
Ifølge professor i jura Eva Smiths bog: Straffeprocessen (2.udg., Kbh. 2011) kan man læse følgende:

”Retsplejerådet antager, bet. 1427/2003, at mentalerklæringer og udtalelser fra Retslægerådet om tiltalte selv ikke kan undtages fra aktindsigt. Det samme antages at gælde tekniske beviser om sagens ydre omstændigheder, rapporter fra laboratorier, bilinspektører mv.” (s. 222)

Det vil sige, at for eksempel prøver af hår, tøj og fibre, der er sendt til Retsgenetisk Afdeling eller Teknologisk Institut burde være omfattet af aktindsigtsreglerne. Alligevel henviser både politi og statsadvokat til undtagelsen for aktindsigt i retsplejelovens §729 d, stk 3, nr. 3, der siger at særlige hensyn til vidner eller andre taler imod udlevering i sagen med Allan Hansen.

Læserne kan selv læse Allans Hansens brev til statsadvokaten her.
Det er værd at bemærke, at overskriften er fremhævet med en større skriftstype og med fed i statsadvokatens afslag. Afslaget kan ses her. Jeg har set masser af breve fra statsadvokater, men jeg har aldrig set så stor en overskrift før. Det er næsten som et barn, der bare vil have sin vilje.

I brevet svarer statsavokaten slet ikke på, hvorfor Allan Hansen ikke må få aktindsigt i de kemiske spektre, der ligger elektronisk på Teknologisk Institut. Spektre, der er analyser af de "krudtpartikler", politiet fandt på højre hånds overflade.
Heller ikke rapporten fra Retsgenetisk Afdeling om hår, der er skrabt af højre hånd, må han få aktindsigt i. Men hvorfor? Hvad er det, vi ikke må se? Hvordan kan aktindsigt i en analyse af partikler og af hår fra hånden fraviges af særlige hensyn til vidner eller andre?

Når Allan Hansen udtrykker bekymring om objektivitet fra statsadvokatens side kan det måske skyldes dette:

Peter Brøndt Jørgensen var dybt involveret i sagen helt fra begyndelsen, og han arbejdede hårdt og stædigt for, at Hansens sag skulle bruges som prøveklud for at afskaffe rabat til drabsmænd, der slår samlevere ihjel. Det lykkes.

Men tilbage står spørgsmålet: Blev den rigtige mand dømt? Jeg er langt fra sikker.